Mangler I inspiration til brudens polterabend? Få 5 sjove forslag lige her - BRYLLUP | Magasinet Bryllup

Mangler I inspiration til brudens polterabend? Få 5 sjove forslag lige her

Polterabend-1200x734.jpg

Polterabend-ordet stammer fra Tyskland, og betød oprindeligt, at venner til brudeparret mødtes foran brudeparrets hjem og smadrede lertøj, glas og porcelæn på deres dørtrin. Simpelthen fordi at den høje larm skulle fordrive den onde ”poltergeist”, som ville sikre parrets lykke fremover.
I dag er traditionen lidt anderledes, og foregår som en dag eller aften, hvor venner til brudeparret arrangerer en polterabend til henholdsvis bruden og brudgommen med ønsket om at give begge en sjov og anderledes oplevelse med venner og familie.
Står du og skal planlægge en polterabend, vil vi herunder give dig de bedste tips til brudens polterabend.

Vigtigt at vide om planlægningen

Skal du planlægge polterabenden for bruden, er det først og fremmest vigtigt, at du er klar over, at det kan være svært at tage beslutninger, hvis I bliver for mange om planlægningen. Det er bedre at sidde fem mennesker og være uenige om dagsordenen end at være ti, som skal blive enige.
Når det er blevet besluttet, hvem der skal være med til planlægningen, er det med at komme i gang med få planlagt et møde, så I hurtigst muligt kan tage stilling til: Hvem der skal med, hvornår det skal ske, hvad I skal lave og hvor stort budgettet er.
Når I når til at I skal begynde og planlægge aktiviteterne for dagen, har vi herunder kommet med vores sjoveste og bedste forslag til, hvad I kunne planlægge for bruden.

Klassikeren

Når det kommer til polterabends, er det altid en god idé at planlægge noget aktivt, da dette ofte er med til at udfordre folk og bringe dem sammen på en bedre måde.
Og hvad er mere klassisk end at se sin veninde og en flok andre piger svinge sig rundt om en pæl og forsøge at se godt ud imens?
Undervisning i poledancing tilbydes hele landet over, og er især egnet til større grupper.

Lær hinanden at kende endnu bedre

Fest

Ofte er fester sjovere, jo flere af de deltagende man kender, så hvad ville være bedre som aktivitet til polterabend end en teambuilding?
Teambuilding laves ofte som lege eller opgaver, hvor I bliver rystet sammen på kryds og tværs, og lærer hinanden at kende på andre måder.
Eksempler til teambuilding kunne fx være brain-games lege, et spil Fangerne på Fortet eller et besøg hos en af de populære Locked-huse.

Gå i det kreative hjørne

Hvis jeres veninde mere er til det rolige og kreative kunne glaspusteri, keramik- eller smykkefremstilling være et godt bud på en oplevelse, som hun ikke ville komme til at glemme lige foreløbig. I dag findes der er væld af kreative værksteder, som afholder events for større grupper.
De ting I ender med at fremstille, vil både kunne bruges som personlige gaver til bruden, og vil for altid være resultatet af en god eftermiddag eller aften i venindernes tegn.

Styrk jeres køkkenkompetencer

Drinks

I dagens specielle anledning kunne i vælge at have fokus på god mad og drikke og kaste jer ud i et kursus på en kokkeskole eller lignende.
Her kunne I eksempelvis lære ny viden om rådvarer, smag og tilberedning og lave den mad, som I alligevel skulle bruge til brudens polterabend.
Så har I da slået to fluer med ét smæk!
Har jeres veninde en sød tand, kunne I også tage på flødebolle- eller bolsjekursus for at gøre noget anderledes sidst på eftermiddagen, når lækkersulten begynder at melde sig.

Velvære oven på en stressende periode

Jeres veninde har sikkert ikke haft tid og overskud i den seneste periode med bryllupsforberedelser til at slappe af og blive forkælet. Så hvorfor ikke invitere hende på en lækker massage, i spa eller lignende?
Alternativt kunne I også kaste jer ud i fiskespa eller få lagt professionel makeup, da mange polterabender alligevel ender i en bytur.

Vi håber, at I nu føler jer inspireret og rustet til at gå i gang med planlægningen af brudens polterabend.
God fest!