Den store dag nærmer sig og til denne dag hører sig en masse planlægning til. Er I først lige blevet forlovet, kan det dog være, at bryllupsplanlægningen ligger lidt længere ude i fremtiden. Mange kommende brudepar og specielt kommende brude har dog svært ved at vente med bryllupsforberedelserne, og vælger derfor så småt at gå i gang med forberedelserne kort tid efter forlovelsen.
Det er da også en rigtig god idé at gå i gang i god tid med bryllupsplanlægningen, da der som oftest er rigtig mange ting, der skal arrangeres og tages stilling til. Det er en stor opgave at planlægge et bryllup, og fordi der er så mange ting, der skal være styr på inden den store dag, kan de mange bryllupsforberedelser nogle gange være et lidt uoverskueligt projekt at skulle i gang med.
Vi hjælper dig i gang og gør det lidt mere overskueligt for dig. Her får du nemlig en lang bryllupshuskeliste med alle de ting, du skal have styr på inden brylluppet. Huskelisten indeholder også en tidsplan for brylluppet, der kan give dig et overblik over, hvornår du skal i gang med hvilke opgaver.
Nedenfor får du et detaljeret overblik over alt du skal huske til brylluppet, og hvor lang tid før du skal gå i gang med de specifikke opgaver i bryllupsplanlægningen.
Men når du først er godt i gang med bryllupsforberedelserne og har travlt med at ringe og køre rundt for at få aftaler på plads, kan det være meget rart med en fysisk checkliste, så du undervejs kan følge med i, hvor langt du er kommet i planlægningen og kan tjekke opgaver af, efterhånden som der er kommet styr på dem.
Her kan du downloade din helt egen checkliste og huskeliste til brylluppet. Den hjælper dig med at få et overskueligt overblik over de mange opgaver i bryllupsplanlægningen, og hvornår du skal i gang med dem.
Det er ikke nogen nem sag at planlægge et bryllup, og derfor er det vigtigt, at du går i gang i god tid. Mange bryllupsleverandører og feststeder bliver desuden hurtigt booket. For at undgå at I ikke får det bryllup I ønsker, er det derfor en god idé at være hurtigt ude og få booket stedet, fotografen og musikken i god tid.
Nedenstående bryllupshuskeliste begynder derfor med de første opgaver et år inden brylluppet. Er du ikke i så god tid, skal du ikke være bekymret. Du skal nok nå det alligevel.
Vi har lavet listen så detaljeret som muligt med alle de opgaver, der typisk vil være op til et bryllup. Det betyder også, at der kan være nogle ting på listen, som nødvendigvis ikke er relevante for jer. Dem springer I naturligvis bare over, og tager det med, som I kan bruge til at skabe rammerne om jeres perfekte og unikke bryllup.
Denne hjælper dig med at få et overskueligt overblik over de mange opgaver i bryllupsplanlægningen, og hvornår du skal i gang med dem.