Find den perfekte morgengave til hende - BRYLLUP | Magasinet Bryllup

Find den perfekte morgengave til hende

morgengave-til-hende.jpg

Det er ikke altid lige let at finde den perfekte gave til din bedre halvdel. Når du køber gaver til jul eller fødselsdag, har du sikkert en ønskeseddel, du kan støtte dig op af og få inspiration fra – hvis du da ikke bare vælger en af tingene på listen.

Der er tradition for, at bruden og gommen giver hinanden en gave morgenen efter bryllupsfesten. I gamle dage var morgengaven en værdifuld gave, som gommen skulle give sin brud, der kunne sikre hende i tilfælde af, at der ville ske manden noget.

I dag har morgengaven ikke denne praktiske funktion, men er i stedet en kærlighedsgave, som man giver for at forkæle hinanden eller jer som par. Morgengaverne betragtes som en privat gave mellem bruden og gommen, og derfor kan gaven også være meget personlig, romantisk og intim.

Morgengaven til bruden

Det er dig, der kender bruden bedst, og derfor handler det først og fremmest om at finde frem til en gave, som du ved, at hun vil blive glad for og værdsætte. Det er helt op til dig selv, hvor mange penge morgengaven skal koste, og det er altså underordnet hvor dyr eller billig, gaven er.

Vi har samlet nogle eksempler på morgengaven til hende. Har du flere forslag, er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet nederst på denne side – så kan du hjælpe andre mænd, der står i samme situation som dig.

Den romantiske gave

Den romantiske morgengave til hendeDen romantisk gave kan være mange ting. Det kan være et smukt smukke – måske er der et smykke, hun længe har ønsket sig. Det kan også være et elegant ur. Smykker er en populær morgengave, da mange kvinder også elsker smykker. Skal smykket gøres mere personligt, kan du – afhængigt af smykket – også få indgraveret noget, der kan minde hende om jeres bryllupsdag.

Går din udkårne ikke med smykker, vil dette selvfølgelig ikke være den oplagte gaveidé til hende. I stedet kan det være, at du skal forkæle hende med en romantisk middag et sted. Du kan evt. også krydre gaven med en forlænget weekend til Berlin, Paris, London eller en anden storby.

Elsker din brud at få blomster, kan det også være en idé at give hende en forgyldt rose, som aldrig visner. Rosen er et symbol på evig kærlighed, men en rigtig rose vil hurtigt visne. Så hvorfor ikke give hende rosen, der aldrig visner?

Oplevelsesgaven

OplevelsesgavenEn anden oplagt gaveidé er en oplevelsesgave. Alt efter hvad hun synes er sjovt, er der en lang række muligheder, og det er i dag blevet populært at give et oplevelsesgavekort. Her kan det være oplagt at give hende en oplevelse, som hun ellers ikke ville prøve, eksempelvis en ballonflyvning eller en helikoptertur. Og det bedste ved det hele er, at det vil være en oplevelse, som I kan nyde sammen.

Er din hustru glad for musik – måske glad for et særligt band eller musiker, vil hun elske at få koncertbilletter til den næste koncert med bandet eller musikeren. Giv hende to billetter, så hun ikke skal alene af sted. Om du skal have den anden billet, må være op til hende at beslutte – du kan jo give hende et hint om, at du med glæde vil tage med hende. Vil du gøre lidt ekstra ud af det, kan du invitere hende ud at spise inden koncerten.

Forkælelsesgaven

ForkælelsesgaveHvis du vil forkæle din udkårne efter en længere periode med bryllupsplanlægning, kan du give en forkælelsesgave. Det kan eksempelvis være et gavekort til et spa- eller wellnessophold, massage, ansigtsbehandling eller lignende.

Du kan også give hende en gavekurv med produkter til personlig pleje. Ved du hvilke mærker, hun normalt køber, kan du gå efter disse. Ellers spørg i butikken, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte den perfekte og komplette gavekurv med plejeprodukter.