Sådan aflaster du bruden under bryllupsplanlægningen

Sådan aflaster du bruden under bryllupsplanlægningen

gom-aflaster-bruden.jpg

Det er ikke altid lige let af være brudgom. Ofte tager bruden styring på selve bryllupsplanlægningen, og som gom gør du måske bare som du bliver bedt om. Måske har du lyst til at hjælpe endnu mere end du kan komme til for bruden. Måske har du det fint med at stå på sidelinjen. Men én ting er sikker: Din brud vil elske, hvis du støtter op om og deltager i bryllupsplanlægningen, for det er jo jeres begges festdag.

Dine opgaver som brudgom

Uanset hvor stor del af bryllupsplanlægningen din brud står for, vil der altid være nogle opgaver, som kun du er ansvarlig for. Det gælder særligt i forbindelse med din påklædning. Din brud har uden en mening om, hvordan dit tøj skal se ud, men det vil være din egen beslutning, hvad du skal have på.

Har I aftalt et farvetema til bryllupsfesten, er et godt råd at sørge for, at du passer ind i dette tema. Det kan eksempelvis være at slipset og eventuelt lommetørklædet matcher farvetemaet.

Farvetemaet bør du også have i tankerne, når du skal købe brudebuketten – for ja, det er dig som gom, der skal sørge for dette, hvis I følger traditionerne. Skal du også have en knaphulsblomst, skal denne selvfølgelig også matche både brudebuketten og din påklædning.

Husk også at bestille tid ved frisøren og evt. barberen ugen op til brylluppet, så du står helt skarpt på bryllupsdagen. Lad være med at blive klippet på selve bryllupsdagen, hvis dit har lige skal nå at falde på plads.

Og endeligt skal du finde en morgengave, som du kan give din hustru morgenen efter brylluppet.

Hjælp bruden med bryllupsplanlægningen

BryllupsplanlægningSelvom det er let at lade din brud stå for planlægningen, så husk på, at det også er dit bryllup. Du skal også have mulighed for at sætte dit fingeraftryk på jeres store dag, og det gør du kun ved at involvere dig i planlægningen.

Sørg derfor at tale med din brud om, hvad du godt kunne tænke dig til jeres bryllup. Det kan være alt lige fra transport fra vielsen, hvordan vielsesringene skal se ud, hvordan bordene og feststedet skal pyntes, hvor vielsen skal foregå og så videre.

Husk på at hjælpe, støtte og spørge hinanden til råds gennem hele planlægningsprocessen. Særligt hvis det er din brud, der bærer det tunge læs. Her kan det være en særligt god idé at pådrage dig nogle af de opgaver, hun nævner eller måske føler sig presset over. Du kan også hjælpe hende med at holde styr på jeres forskellige deadlines. Der er meget, man skal have planlagt, og nogle ting skal gøres i god tid. Se vores huskeliste til brylluppet for at få et overblik over de ting, som man typisk skal have styr på i forbindelse med et bryllup.

Plej parforholdet

Selvom jeres hverdag i høj grad kommer til at handle om bryllupsplanlægningen, er det vigtigt, at I husker at pleje jeres parforhold også. Tag ud og spis en lækker middag en aften, tag i biografen, eller nyd et spaophold.