Gommen er ifølge traditionen den første til at ankomme til kirken sammen med forloveren. Gommens plads er til højre i kirken, hvor han stiller eller sætter sig og venter på at gæsterne og bruden ankommer.

Bruden er den sidste til at ankomme til kirken sammen med følget, typisk bestående af brudens far og brudepiger. Bruden følges op af kirkegulvet, hvor hun går på venstre side af hendes far. Efter bruden følger brudepigerne. Når bruden kommer op til gommen, placerer hun sig i venstre side, sådan at brudeparret sidder eller står overfor hinanden.

Gæsterne ankommer senest et kvarter før vielsen begynder og sætter sig på deres pladser. Brudens mor er den sidste til at ankomme før bruden og ledsages ifølge traditionerne typisk af et mandligt familiemedlem.

Ifølge en gammel bryllupstradition er det brudens forældre, der skal betale alle udgifter til brylluppet. Det skyldes, at gommen skulle bruge sine penge på at forsørge kvinden resten af livet. I dag er det i hvert fald i Danmark blevet mere almindeligt at brudeparret selv betaler for brylluppet – eventuelt med lidt økonomisk hjælp fra et eller begge forældrepar.

Ifølge traditionen er det gommen, der udvælger og køber blomsterne til brudebuketten. Derudover er der også andre forskellige brudebuket traditioner.

En af traditionerne, som de fleste formentlig har hørt om eller set i film er, at brudebuketten kastes til de ugifte kvinder i selskabet. Brudebuketten skal kastes inden midnat, og den ugifte kvinde, der griber brudebuketten er dermed ifølge traditionen, den næste til at blive gift.

En anden brudebuket tradition er at sende brudebuketten til tørring så hurtigt som muligt efter brylluppet. På den måde bevares brudebuketten, og du kan have den som et minde i flere år.

En sidste brudebuket tradition er at lægge brudebuketten på en nær slægtnings grav. Det kan være en mor, far, søster, bror eller bedsteforælder. At lægge brudebuketten på en slægtnings gravsted bringer ifølge traditionen lykke – og så er det sød gestus.

De fleste kommende brude kan hurtigt blive enige om, at brudekjolen er noget af det vigtigste ved brylluppet. Der er også mange traditioner og ritualer forbundet med brudekjolen. En af dem er, at brudekjolen skal være hvid. I princippet kan brudekjolen være alle farver, men der er dog tradition for, at brudekjolen skal være hvid, da hvid symboliserer renhed og uskyld, som karakteriserer den ugifte kvinde, der skal bære kjolen.

Bruden må ikke sy sin kjole selv, da hvert sting laver på kjolen vil blive til en tåre i det forestående ægteskab. Derudover skal det sidste sting på kjolen tages på bryllupsdagen.

En anden brudekjole tradition er, at brudgommen ikke må se bruden i brudekjolen før bryllupsdagen. Gommen må først se bruden i brudekjolen, når hun går op til alteret på bryllupsdagen.

Når brylluppet og festen er overstået og brudeparret kommer hjem på bryllupsnatten er det en bryllupstradition at gommen bærer bruden over dørtærsklen. Dette symboliserer overgangen fra brudens gamle liv til hendes nye, som gommen hjælper hende komme sikkert over.

Det er en bryllupstradition, at bruden og brudgommen skal danse brudevals til deres bryllup. Brudevalsen skal traditionen tro danses før kl. 24, inden bryllupsdagen er slut. Brudevalsen foregår ved, at gæsterne placerer sig i en rundkreds om brudeparret. Herefter klapper gæsterne i takt med brudevalsen og trækker længere ind imod brudeparret, så de til sidst står helt tæt på brudeparret.

Bryllupskagen er også fyldt med en masse traditioner og ritualer. Det er et bryllupsritual, at brudeparret hjælpes ad med at skære bryllupskagen for. Her er det bruden, der med gommens hjælpende hånd ovenpå skærer det første stykke af bryllupskagen, hvorefter brudeparret mader hinanden med bryllupskagen.

Ifølge traditionen skal alle gæsterne have et stykke af kagen, da det ellers bringer uheld for brudeparret i fremtiden. Det er desuden en tradition at bryllupskagens top gemmes, fryses ned og tages op og spises på brudeparrets etårs bryllupsdag.

Når brudeparret er blevet viet og skal transporteres videre til fotografering og til feststedet sker det typisk i en flot pyntet bil, der er blevet udsmykket af familie og venner dagen før. Udsmykningen består ofte af tyl, blomster, bånd, et nygift skilt, og hvad familien og vennerne ellers kan finde på.

På grund af gammel overtro hængte man tidligere dåser bag på bilen. De skramlende dåser skulle efter sigende skræmme dæmoner og onde ånder væk, så brudeparret kunne leve i fred. Det var også en tradition at fastgøre en sko fra højre fod til bilen for at bringe lykke til brudeparret.  I dag er det dog ikke så ofte, at der puttes dåser eller en sko bag på bryllupsbilen.

Det er en tradition, at det på bryllupsnatten er her, at ægteskabet bliver fuldbyrdet. I gamle dage var der tradition for, at der skulle være vidner til stede på bryllupsnatten, der kunne være vidne til og verificere, at ægteskabet blev fuldbyrdet. Sådan er det heldigvis ikke længere.

I gamle dage var det velanset at bede brudens far om datterens hånd inden frieriet. Dette er dog en tradition, der er nærmest ikke eksisterende. I det traditionelle frieri er det kun den der frier og den der fries til, der er til stede under frieriet. Derudover er det traditionen, at manden går på knæ og frier til kvinden.

Selvom det i dag også i mange tilfælde er kvinden, der tager initiativet, er det mest traditionelt, hvis det er manden, der går på knæ og frier. Traditionen tro må kvinder én gang hvert fjerde år – i et skudår på skuddagen – fri til manden, og hvis han siger nej, skal han forære hende 12 par strømper eller 12 par handsker.

Til brylluppet skal gommen have klippet enten sine strømper eller slips til brylluppet. Klipningen af strømper eller slips foregår typisk efter brudevalsen, hvor gæsterne enten klipper slipset eller løfter gommen op og klipper toppen af den ene eller begge strømper. Ifølge traditionen symboliserer dette, at gommen ikke længere skal lægge an på andre kvinder og imponere dem med slipset eller sokkerne.

Ved brylluppet er der nogle bestemte kysseritualer. Når gommen forlader sin plads, må mændene i selskabet kysse bruden på kinden, og omvendt når bruden forlader sin plads må kvinderne i selskabet kysse gommen på kinden. Dette sker ved, at gæsterne stiller sig i en række, når den ene af brudeparret forlader sin plads.

Der er desuden tradition for, at brudeparret skal op at stå på stolene og kysse hinanden, når gæsterne klirrer deres bestik mod tallerknerne, og at brudeparret skal kysse hinanden under bordet, når gæsterne tramper i gulvet.

Morgengaver er en gammel tradition, der går rigtig mange år tilbage i tiden. Dengang var det kun bruden, der modtog en morgengave. Det skyldes, at kvinden ikke arvede efter manden, hvis han døde, selvom de var gift. Det var i stedet mandens forældre der fik arven, mens hustruen blev enke og efterladt med ingenting. Derfor fik bruden en morgengave i form af penge, værdier, en hytte eller noget jord, som kunne give hende økonomisk sikkerhed, hvis gommen skulle dø i en tidlig alder. Senere blev det kutyme, at gommen gav kvinden et halssmykke eller en form for medaljon, hvori der lå en noget personligt af manden som en hårlok eller et billede.

Udover at morgengaven var en form for sikkerhed til bruden, var morgengaven også en form for takkegave, der viste taknemmelighed til bruden for hendes mødom. Derfor blev morgengaven også givet morgenen efter bryllupsnatten. Den dag i dag er der stadig mange par, der fastholder denne tradition, og mange brude vælger også at give gommen en morgengave.

Rigtig mange brude vælger at opretholde den gamle bryllupstradition, som siger, at bruden skal bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Hver ting symboliserer en del af brudens liv.

Noget nyt symboliserer en ny epoke i kvindens liv, og at kvinden indtræder et nyt liv med hendes mand. Ofte vil dette nye være brudekjolen.

Noget gammelt symboliserer brudens gamle liv og hendes fortid, som hun ved at bære noget gammelt viser, at hun ikke vil glemme, men at hun tager alt det gode fra hendes gamle liv med ind i det nye. Noget gammelt vil typisk være et smykke, en brudekjole eller et slør, der er gået i arv.

Noget lånt symboliserer brudens nye status i svigerfamilien. Det lånte skal gerne være fra en lykkelig gift veninde eller kvinde på mandens side. Det lånte må ikke være fra en fraskilt kvinde, da det bringer uheld.

Noget blåt symboliserer bestandighed og troskab overfor ægtemanden og svigerfamilien. Noget blåt kan være blå sko, blåt bælte eller blåt strømpebånd.

Det at kaste ris på brudeparret er en gammel tradition, der i mange tilfælde stadig bliver opretholdt i dag. Risene, som kastes, symboliserer frugtbarhed og det at kaste ris på brudeparret betyder det, at man håber, at brudeparret snart bliver gravide.

Brudeparret er de første til at gå ud af kirken. Herefter følger brudepiger og brudesvende. Når brudeparret er kommet ud til våbenhuset følger gæsterne efter i rækkefølgen oppefra og ned, altså hvor de første der går er dem, der har siddet på de forreste pladser i kirken.